Tak for at du har valgt, eller overvejer at vælge, Nem Alderstjek.

Læs venligst disse betingelser grundigt igennem. Når du tilmelder dig, gælder disse vilkår, også selvom du ikke endnu har betalt for tjenesten.

Nem Alderstjek er en B2B-tjeneste og må derfor ikke benyttes til privat brug. Når du tegner aftale, skal det gøres på vegne af en organisation (virksomhed, forening, institution m.m.).

Ejerskab og kontaktinformationer

Servicen Nem Alderstjek er udviklet, ejet og drevet af Nem Bestil ApS, CVR 44457970.

Fuld virksomhedsoplysning:

  • Nem Bestil ApS
  • Buchwaldsgade 50
  • 5000 Odense C
  • CVR 44457970
  • E-mail: [email protected]
  • Telefon: 26 12 54 05

Disse handelsbetingelser gælder denne webshop og de tjenester, som følger af at tegne aftale.

Med mindre andre aftaler foreligger i skriftlog form, er du som kunde forpligtet til at respektere og følge disse betingelser.

Definitioner

Kunden er virksomheden/personen, som tegner aftale hos Nem Alderstjek.

Tjenesten dækker over denne hjemmeside, plugins/moduler til Kundens webshop/CMS samt de underliggende API-tjenester og tredjeparter, som er del heraf.

Integrationer dækker over vores færdigbyggede plugins/moduler samt kodeeksempler og dokumentation.

Nem Alderstjek er brandet for Tjenesten.

Nem Bestil ApS er firmaet som ejer og driver Nem Alderstjek. Juridisk er Nem Alderstjek derfor at sidestille med Nem Bestil ApS.

Slutkunde er Kundens brugere/kunder.

Grundlæggende ydelse

Nem Alderstjek er en aldersverifikationstjeneste, som benytter MitID til at kontrollere at en Slutkunde er mindst enten 15, 16, 18 eller 21 år gammel. Som Kunde kan du benytte vores tjenester samt tilhørende Integrationer. Integrationer stilles gratis til rådighed via NemAlderstjek.dk.

Som Kunde hos Nem Alderstjek stiller vi vores tjeneste til rådighed til integration i webshops, CMS’er o.lign.. Til visse webshops og CMS’er tilbyder vi gratis integrationsplugin/modul.

Nem Alderstjek er selvbetjent. Vi yder support for Kunder, men ikke Slutkunder.

Nem Alderstjek er en B2B-tjeneste, som må benyttes af virksomheder, foreninger, institutioner m.m.

Kundens konto kan benyttes i eget regi, samt til Kundens kunder. Al ansvar overfor Nem Alderstjek, beror på Kunden. Man må gerne benytte én aftale på tværs af egne og sine kunders webshops/brands.

Vi yder alm. support via e-mail i hverdage kl. 8-16 dansk tid.

Betaling og refusionsret

Alle priser er i danske kroner og er ex. moms, med mindre andet fremgår.

Betaling foregår med forudbetaling via optankning. Der optankes et valgfrit beløb, dog minimum 100 kr.. Dette beløb kan herefter benytter til at udføre alderskontroller. Vi tilbyder at sende mailnotifikation når en valgfri nedre grænse er nået, men det er i sidste ende kundens ansvar at sikre, at der altid er midler på kontoen.

Når grænsen på 0 kr. nåes, vil alderskontroller ikke længere blive udført. Slutkunder vil blive afvist  ved forsøg på alderskontrol.

Kundes konto vil forblive åben indtil den aktivt lukkes af Kunden.

Der er ingen refusionsret. Som kunde har man fuld mulighed for at afprøve før man betaler.

Kundeinformation

Kunden skal til enhver tid oplyse korrekte oplysninger:

  • Firmanavn (hvis virksomhed)
  • CVR-nummer (hvis det forefindes)
  • Fuldt navn på kontaktpersion
  • E-mail på kontaktperson
  • Adresse
  • Postnummer og land
  • Telefonnummer på kontaktperson
  • Accept af handelsbetingelser
  • Accept af databehandlingsaftale

Det er Kundens ansvar at sikre forsvarlig opbevaring og brug af adgange til Tjenesten. Af sikkerhedsmæssige årsager opbevares login-oplysninger envejskrypteret og kan derfor ikke genskabes af os. Det er muligt at nulstille adgang til Kundens konto i Nem Alderstjek.

Hvis Kunden bliver opmærksom på, at deres konto misbruges eller der er/har været uatoriseret adgang hertil, skal kunden kontakte Nem Alderstjek uden unødig forsinkelse og rapportere om misbruget.

Hvis Nem Alderstjek har begrundet mistanke omkring misbrug af Kundens login eller konto, vil Nem Alderstjek tage kontakt samt tage hvad end nødvendige skridt for at modvirke misbrug.

Brugsret

Kunden forudbetaler for at benytte Tjenesten. Tjenesten er forbrugsafregnet.

Det er muligt at lave en gratis konto. Hvis der ikke er tilknyttet kreditkort, vil Kontoen maksimalt tillade 10 Alderstjek.

Gratis konto

En gratis konto giver mulighed for 10 gratis alderstjek. Disse udløber ikke, men genopfyldes i udgangspunktet heller ikke. De 10 gratis alderstjek er primært tiltænkt nem integrationstest og afprøvning, uden behov for kreditkortkobling. Når disse 10 alderstjek er opbrugt, skal kontoen optankes, førend flere alderstjek kan foretages.

Hvis en Kunde har brug for flere gratis alderstjek ifm. integrationstest/afprøvning, så anmod Nem Alderstjek’s support og der vil blive taget individuel stilling til anmodningen.

Ansvar, rettigheder og kompensation

Det er kundens ansvar at sikre, at enhver brug af Tjenesten overholder gældende lovgivning.

Kunden har det fulde ansvar ift. sine Slutkunder og andre tredjeparter som følge af krav for Kundens brug af Nem Alderstjek.

Kunden er ansvarlig for at sikre at deres IT-systemer/databaser kan integreres med Nem Alderstjek. Vi stiller værktøjer og dokumentation til rådighed, men integration heraf påhviler Kunden.

Nem Alderstjek tager ikke ansvar for integration i Kundens systemer. Nem Alderstjek bestræber sig på at integrationer altid følger aktuelle sikkerhedsstandarder, kvalitetskrav og lovgivning, men tager ikke ansvar for Kundens integration heraf og garanterer ikke, at integration af vores integrationer og Tjeneste vil virke som ønsket.

Nem Alderstjek har intet ansvar for, hvordan Slutkunder bruger og eventuelt misbruger Kundens integration. Følger af eventuelt misbruger af Slutkunder beror udelukkende på Kunden.

Køb kan ikke fortrydes. Tjenesten kan afprøves i sin helhed gratis og derfor har kunden haft god mulighed for at afprøve og integrere, uden at skulle betale.

Nem Alderstjek garanterer ikke og kan ikke stilles ansvarlig for eventuel fejl/ustabilitet/nedetid af Tjenesten, inklusiv vores underleverandører. Der kan ikke rejses krav imod Nem Alderstjek og vores underleverandører som følge af fejl, ustabilitet og/eller nedetid, med mindre der er tale om grov og/eller bevidst forsømmelse fra Nem Alderstjek’s side.

Nem Alderstjek forbeholder sig retten til at analysere al data der passerer igennem Tjenesten, med henblik på statistik og afregning samt i forbindelse med overvågning aht. beskyttelse imod misbrug, opdagelse af potentielle sikkerhedstrusler, hackerangreb m.m., samt ifm. optimering af Tjenestens ydevne m.m.

Nem Alderstjek er ikke ansvarlig for direkte eller indirekte tab og konsekvenser, inklusiv datatab, tab af goodwill og andre udgifter og skade, på Kundens computer eller andre IT-systemer, som følger af Kundens brug af Nem Alderstjek, eller Integrationer udviklet af Nem Alderstjek.

Nem Alderstjek’s samlede ansvar er begrænset til det samlede beløb, som Kunden har betalt for i de foregående 3 måneder op til begivenheden som der kræves erstatning for.

Uanset hvor meget Kunden har betalt, er det maksimale erstatningskrav DKK 25.000.

Force majeure

Nem Alderstjek er ikke erstatningspligtige hvis betingelserne ikke kan opretholdes pga. force majeure. Force majeure inkluderer hacking, strejker, lockout, optøjer, krigstilstande, terrorisme, pandemier, naturkatastrofer og brand, samt andre begivenheder uden for Nem Alderstjeks og vores underleverandørers kontrol.

Der kan kun påkaldes force majeure hvis den berørte part giver skreven varsel herfor til den anden part seneste 5 hverdage efter force majeure-begivenheden. Force majeure kan kun undskylde forsinkelser til handling i det antal dage, som begivenheden rimeligvis har pågået.

Lovlig brug

Kunden må benytte tjenesten til at kontrollere slutkunders alder. Tjenesten kan ikke benyttes som identitetsverifikationer da vi ikke behandler eller opbevarer andre oplysninger om den kontrollerede.

Misligehold

Nem Alderstjek forbeholder sig retten til at lukke en Kundes konto uden forudgående kontakt, hvis Tjenesten misbruges eller groft misligeholdes. Vurdering af eventuel misligeholdelseskarakter beror udelukkende på Nem Alderstjeks dømmekraft. Ved misbrug og groft misligehold er ingen refusionsret. Kunden har ikke krav på refusion af eventuelt tilbageværende optanket beløb.

Vedligehold, drift, backup og sikkerhed

Nem Alderstjek vedligeholder og videreudvikler Tjenesten. Dette sker løbende og uden forudgående information.

Eventuel forventet ustabilitet/nedetid på mere end 5 min. i tidsperioden 7-23 (dansk tid), varsles minimum 24 timer i forvejen på NemAlderstjek.dk.

Eventuel forventet ustabilitet/nedetid på mere end 15 min. om natten (kl. 23-7), varsles minimum 24 timer i forvejen på NemAlderstjek.dk.

Ved kritiske samt uventede problemer, kan ovenstående varsel bortfalde og der udsendes information om sagen, så hurtigt som muligt.

Almindeligt vedligehold foretages om natten (kl. 23-7).

Nem Alderstjek drives fra to uafhængige datacentre i Tyskland, fra leverandøren Hetzner. Der er automatiske systemer til at sikre kontinuerlig drift i fald et af datacentrene har udfald. Eventuelt nedbrud af drift af et datacenter, vil typisk skabe om til 2 minutters ustabilitet.

Nem Alderstjek er desuden afhængig af flere underleverandører og disse kan selvfølgelig også have udfald.

Disse inkluderer bl.a. CRIIPTO.com som er vores MitID broker, samt Hetzner som leverer datacenterdrift.

Der tages backup af alle databaser og programmel flere gange dagligt.

Al kommunikation foregår via sikre forbindelser. Nem Alderstjek tillader kun integration med Kunder som også benytter sikre forbindelser.

Med sikre forbindelser forståes gyldigt HTTPS/SSL certifikat, minimum TLS 1.2.

Ændringer i vilkår og priser

De aktuelle betingelser kan ændres uden varsel og med ikrafttræden fra d.d. Det er kundens ansvar at holde sig opdateret via NemAlderstjek.dk, som altid indeholder de aktuelle Handelsbetingelser.

Vi bestræber os på at varsle ændringer med 30 dages varsel til alle Kunder via e-mail.

Nem Alderstjek kan ændre priser med 30 dages varsel.

Opsigelse

Kunden kan til enhver tid opsige sin aftale og lukke sin konto.

Ved opsigelse, lukkes Tjenesten med at virke for slutkunder med det samme. Data slettes ligeledes med det samme.

Ved lukning af konto, har kunden ikke krav på udbetaling af eventuelt tilbageværende beløb.

Persondatabehandling

Nem Alderstjek lever op til enhver tid gældende lovgivning. Dette gælder naturligvis også GDPR, EU’s General Data Protection Regulation.

I forhold til GDPR, er Kunden “Dataansvarlig” og Nem Alderstjek (NemBestil ApS) er “Databehandler”. Det er Kundens ansvar at leve op til GDPR-lovgivningen ifm. brug af Tjenesten og ifm. overførsel af data, rapportering m.m..

Nem Alderstjek tilbyder en standard Databehandleraftale, som Nem Alderstjek har skrevet under.

Når Kunden benytter Nem Alderstjek og handelsbetingelser accepteres, accepteres vores standard Databehandleraftale også. Denne kan tilgåes via vores NemAlderstjek.dk.

Ved behov for ændringer, kontakt venligst Nem Alderstjek. Ellers må vi formode, at Kunden accepterer den standard Databehandleraftale.

Nem Alderstjek opbevarer kun Kundens alm. indsamlede persondata som angivet ovenfor (brugernavn, firmanavn, kontaktinfo m.m.). Disse data kan gemmes og benyttes i det omfang der er nødvendigt for at leve op til aftalen mellem Kunden og Nem Alderstjek.

Nem Alderstjek opbevarer ingen personhenførbare oplysninger omkring Slutkunden. Tjenesten modtager ikke kundens faktiske alder eller andre personoplysninger, men modtager og viderebringer blot information om, hvorvidt Slutkunden er over mindst 15, 16, 18 eller 21 år.

Kommunikation

Nem Alderstjek har lov til at kontakte Kunder via alle opgivne kontaktformer med relevante notifikationer og servicemeddelelser.

Kunde kan vælge at tilmelde sig vores nyhedsbrev, hvilket giver Nem Alderstjek lov til at sende nyhedsbreve i relation til Nem Alderstjek. Nyhedsbreve kan til enhver tid afmeldes via afmeld-linket i senest tilsendte nyhedsbrev. Nem Alderstjek sender maksimalt 2 nyhedsbreve pr. måned.

Nyhedsbreve fortsætter efter eventuel opsigelse af Konto.

Markedsføring

Nem Alderstjek opretholder fuld diskretion omkring sine Kunder.

Nem Alderstjek må ikke forudgående separat aftale, referere til Kunden, hverken offentligt eller udenfor sin egen organisation.

Nem Alderstjek begrænser omvendt ikke Kunden i at dele viden om samarbejdet/brug af os.

Tvister

Juridiske tvister bringes til Retten i Odense, Albanigade 28, 5000 Odense, som første instans.

Odense C, Oktober 2024.